Cantina Valpolicella Negrar producerer denne lækre Ripasso ved at hælde Valpolicella rødvin over kvaset fra vingårdens produktion af Amarone og Recioto. Da kvaset stadig indeholder en del sukker, startes gæringen således igen, og dermed øges alkoholen og der udtrækkes endnu flere gode aromastoffer.
Drueindholdet er Corvina, Rondinella og Molinara. Druerne høstes med håndkraft. De vokser i selve hjertet af Valpolicella Classico regionen mellem Negrar-bakkerne. Undergrunden varierer meget fra en meget kalkholdig til en mere vulkansk undergrund.