Lad os præsentere Fornacina. En lille vingård i Toscana, der producerer meget store vine, bl.a. denne vidunderlige Rosso di Montalcino!
Rosso di Montalcino betragtes af mange som en "lille Brunello". Og det er med god grund, når talen falder på Fornacina. Vinen er udelukkende produceret på Brunello (Sangiovese). Efter gæringen har vinen tilbragt 12 måneder på egefade. Farven er dybrød og brilliant. Duften er vinøs, intens med lækker frugttoner. Smagen er harmonisk med en lang dvælende eftersmag og med modne bløde tanniner. En fuldkommen og lækker oplevelse!
Producenten:
Cantina Fornacina er ikke nogen helt almindelig producent for standarden i denne ende af Toscana. Vingården producerer Brunello og Rosso di Montalcino på kun 3,5 hektar, og det bliver årligt kun til ca. 15.000 flasker. I udvalgte årgange produceres Brunello i Riserva. Seneste årgang var 1997. Som en kuriositet produceres en lille mængde Grappa di Brunello - af fineste kvalitet.
Familien Biliorsi har været nogle år i branchen - faktisk siden 1750. Så lidt erfaring med vinproduktion er der samlet gennem årene. Men det er den nuværende ejer Ruggero Biliorse, der har sat gang i udviklingen. Siden begyndelsen af 1980´erne har han arbejdet målrettet på at forbedre kvaliteten af vinen fra ejendommen, og en stor del af indtjeningen er blevet reinvesteret i marker, kældre og produktionsudstyr. Idag frembringer denne lille producent meget store vine!