HUSK - Du skal printe din kvittering - den fungerer som din billet.
Lars Gregersen fra Lago skænker spændende aftapninger fra Arran
Onsdag den 30.januar 2013 kl. 18.30
På Brødremenighedens Hotel
Lars Gregersen, er netop hjemvendt efter et besøg på Arran, med gode nyheder om de mange spændende aftapninger der er på vej fra destilleriet på den lille ø Arran i Skotland.
Vi udvælger 9 whiskies fra Arran, som vi skænker for jer denne aften.
Lars fortæller om destilleriet og viser billeder fra Arran. Det tegner til, at blive en underholdende og spændende aften, hvor der naturligvis er rig mulighed, for at stille spørgsmål.
1. The Arran Malt 10 Years Old. Single Island Malt – 46%
(Bourbon/Sherry Casks)
2. The Arran Malt Single Island Malt. Port Finish 50%
3. The Arran Malt 14 Years Old.Single Island Malt – 46%
(Bourbon/Sherry Casks.
4. The Arran Malt 12 Years Old. Single Island Malt – 54,1%
Cask Strength (Sherry Casks). Only 12000 bottles.
5. The Arran Malt, 1999 Orkney Bere. Single Island Malt - 46%
(Bourbon Cask)
6. The Arran Malt Single Island Malt
Amarone Finish 50%
7. Arran Premium Cask Selection, 1995 Single Island Malt – 53,0%
Cask Strength – Cask no. 403
(Sherry Casks)
8. The Arran Malt Single Island Malt. Machrie Moor – 46%, 3rd Release
(Bourbon Casks)
9. The Peated Arran Malt, 2005 Single Island Malt – 54,6%
Cask Strength – Cask no. 125
(Bourbon Casks)
Isle of Arran Distillery
Efter mere end 150 års fravær, kom den legale destillation tilbage til øen Arran i 1995, da destilleriet Isle of Arran destillerede de første dråber kl. 14.29 den 29. juni 1995. Det sidste legale destilleri på Arran lukkede i 1836. Det ualmindelige smukke destilleri er beliggende i landsbyen Lochranza på den nordvestlige spids af Arran, og destilleriet er fortsat det eneste på øen. Whiskyen fra destilleriet modner på destilleriets egen grund i nogle helt unikke omgivelser. Whiskyen lagres på sherry- og bourbonfade.
Klimaet på Arran forcerer modningen, og whiskyen fra Arran betragtes som den hurtigst udviklende i hele Skotland. Dette skulle efter sigende skyldes den varme Golfstrøm, der passerer destilleriets lagerbygninger.
Vandet til destilleriet kommer fra Loch na Davie kliden, der er den reneste naturlige kilde i hele Skotland.
Whiskyen fra destilleriet tappes uden kuldebehandling og filtrering, og der tilsættes ikke farve af nogen art. Det er de rå dråber, udviklet af den rene natur på øen Arran.
Arran destilleriet er fortsat et af de få privatejede destillerier i Skotland. Det drives af et meget erfarent team bestående af tre mand. I spidsen står distillery manager, James MacTaggart, der har over 30 års erfaring med whiskyproduktion.
Siden 1995 er destilleriet flere gange blevet anerkendt for sin dynamiske kraft i skotsk whiskyindustri. I 2007 blev Arran udnævnt som "Scottish Distiller of the Year" i Whisky Magazine. I 2005 vandt destilleriet "The Queens Award for Enterprise", som er den største og vigtigste hædersbevisning for erhvervslivet i hele Storbritannien.
HUSK - Du skal printe din kvittering - den fungerer som din billet.